Mit industrikøleskab køler ikke ordentligt

Hvad gør man, når man har købt et industrikøleskab uden garanti, og det pludseligt ikke køler som det skal? Den situation har mange kiosker, caféer og butikker stået i.

Hvorfor har jeg ikke reklamationsret på mit køleskab?

De fleste forhandlere af industrikøleskabe yder en form for garanti, men i modsætning til forhandlere på privatmarkedet, er det faktisk ikke et krav at man yder garanti til erhvervsdrivende. Derfor skal du altid nærlæse forretningsbetingelserne når du køber som virksomhed.

Det er vigtigt at garantien dækker både reservedele og timer, da det typisk er timerne der er dyre. Hvis en tekniker skal ud til et simpelt problem, koster det cirka 1.500 kr. eksklusiv moms.

Fabrikationsfejl

Hvis du lige har pakket køleskabet ud, og den ikke køler, så skal du ringe til forhandleren, da det sagtens kan være en fabrikationsfejl eller en fragtskade.

Hvis det er en fragtskade, kan man typisk se det ved modtagelsen, da der formentlig er synlige skader på kassen. Vælger man alligevel at tage den i brug, står man i en dårlig situation og mister måske muligheden for at få den returneret.

Brugsfejl

Det er meget normalt at varen ikke fungere fordi man anvender det forkert. Det er vigtigt, at man læser brugsanvisningen inden man sætter den til, eller alternativt spørger sin forhandler om der er nogle gode råd til, hvordan man bruger køleskabet.

De typiske brugsfejl er:

  • At temperaturen i rummet er for højt. Når bølgerne går højt i et travlt storkøkken midt på sommeren, kan der hurtigt blive meget varmt, og hvis man åbner skabet ofte, kommer køleskabet på overarbejder og kan måske ikke opretholde den rette temperatur. Hvis dette er tilfældet, bør man overveje at installere en form for kølesystem hvilket er til fordel for både medarbejdere og maskiner. Du bør vurdere rumtemperaturen i forhold til køleskabets klimaklasse. Spørg din forhandle, hvis du er i tvivl.
  • At industriskabet står i direkte sollys eller tæt op ad andre varmeafgivende maskiner. For eksempel en ovn.
  • At blæseren ikke er fri og dermed ikke kan fordele den kolde luft i hele skabet. Industrikøleskabe er typisk med ventileret køl, og derfor skal blæseren ikke dækkes med varer. Kig efter den røde load-linje som markerer hvor meget man må putte i skabet.
  • At der ikke er nok luft omkring skabet, til at det kan afgive varme. Dette gælder alle industrikøleskabe på nær backbarer, som er lavet til at blive integreret.
  • At du ikke har renset kondensatoren og afløb ved fordamperskålen.
  • At der ikke er strøm til skabet. Hvis produktet ikke lyser, kan det være fordi der er sprunget en sikring. Prøv eventuelt en anden stikkontakt.

Hvis du ikke mener der har været nogle af ovenstående brugsfejl, skal du nok ud og rekvirere en tekniker.

Hvis dit køleskab ikke er til at redde, kan du læse denne guide til industrikøleskabe inden du køber nyt.